fbpx

Studiejob med udsigt til lækre biler, stor frihed og grøn samvittighed

Vil du tjene penge og samtidig fremme den grønne omstilling af Danmarks energiforbrug? Så bliv True Energy’s kampagnemedarbejder på Superchargerne i Køge eller Slagelse. Her kommer Tesla-ejere for at oplade bilerne, og du skal fortælle dem om fordelene ved vores app og hjælpe dem med at komme godt i gang med appen.
Studiejob-kampagnemedarbejder

Du møder nye, spændende mennesker og lærer med garanti en masse om Teslaer, el-biler, god kommunikation og hvordan en app faktisk kan gøre det nemt at opføre sig klimavenligt.

Vi sørger naturligvis for, at du får den nødvendige oplæring og viden om True Energy, appen og sammenhængen til el-nettet og grøn omstilling – alt sammen noget, du kan bruge på dit CV. Vi giver dig de bedste forudsætninger for, at det bliver en god oplevelse for både dig og de mennesker, du møder.

Vi forventer, at du arbejder 12-15 timer om ugen. Du har selv stor indflydelse på, hvornår timerne placeres, så det passer dig bedst.

Den rette person er glad, udadvendt og energisk. Du skal kunne arbejde selvstændigt og være fuld af gå-på-mod. Du skal være indstillet på, at jobbet foregår udendørs, så du skal kunne klæde dig på til alt slags vejr og kunne holde humøret og engagementet højt.

Vi søger kampagnemedarbejdere med følgende profil:

  • Interesse for elbiler, klimavenlig energi og grøn omstilling.
  • Du er glad, udadvendt og energisk – og altid høflig.
  • Du arbejder selvstændigt, målrettet og ansvarsfuldt.
  • Salgserfaring er et plus – men ikke et krav.
  • Du er klar på at arbejde på Superchargeren i Køge eller Slagelse.
  • Du har en iphone, så du kan fremvise appen.
  • Du kan starte snarest.

Hvis det lige er dig, vi har beskrevet, så send en mail med det samme til: cbs@www.trueenergy.dk. Fortæl lidt om dig selv, dine erfaringer og hvad du godt kan lide at lave. Vi tager løbende samtaler (over telefon eller Skype).

Har du spørgsmål, så ring til Charlotte på 31 78 77 30.

Vi glæder os til at høre fra dig.