fbpx

Elvarme – reduceret el-afgift til helårsboliger, sommerhuse og ferieboliger

Hvis el er din primære opvarmningsform i din helårsbolig, dit sommerhus eller din feriebolig til eget brug, så kan du købe el med reduceret afgift. Reglerne for reduktion af afgifter er de samme for alle elleverandører, og hvis du allerede er registreret med elvarme, så behøver du ikke blive det igen, True Energy fortsætter blot med at viderebringe de reducerede elafgifter.

Kan jeg få reduceret min elafgift?

For at få reduktion i elafgiften skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Elvarme er den primære opvarmningsform i din helårsbolig, dit sommerhus eller din feriebolig til eget brug
  • Elvarme skal være registeret i BBR
  • Årsforbrug over 4000 kWh

 

Sådan ansøger du om reduceret elafgift pga. elvarme

  • Tjek, at du har: Jordvarmeanlæg, luft-til-luft varmepumpe, luft-til-vand varmepumpe eller ganske almindelig elvarme.
  • Tjek, at du ikke allerede har reduceret elafgift. I så fald vil det stå på din el-regning.
  • Tjek, at din bolig er registreret i kommunens BBR-register som helårsbolig, sommerhus eller feriebolig til eget brug og med el som primær form for opvarmning. Hvis du er i tvivl, så kan du tjekke, om din bolig er korrekt registreret i din BBR-meddelelse på bbr.dk eller kontakt din kommune.
  • Download skema til registrering af reduceret elafgift og udfyld det – hvis din bolig ikke allerede er anført med elvarme i BBR.
  • Send skemaet til din kommune. Din kommune skal bekræfte, at din bolig opfylder kravene for reduceret elafgift, og fra hvilken dato kravene er opfyldt.
  • Send skemaet retur til os, når kommunen har bekræftet det.

Når vi har registeret det i vores system, vil du få reduceret din elafgift fra den dato, kommunen oplyser på skemaet – for sommerhuse og ferieboliger dog tidligst fra 1 februar 2019 og højest 21 dage tilbage i tiden. Den reducerede elafgift vil fremgå af din elregning fra True Energy.

Ændrer du opvarmningsform, skal du huske at give os besked.

 

Hvor meget får jeg i reduktion af elafgift?

I 2019 bliver din el-afgift beregnet efter følgende satser, hvis du er berettiget til nedsættelse:

Elafgift (ekskl. moms)
01.01.2019 – 31.12.2019: 0,884 kr./kWh

Reduceret elafgift (ekskl. moms)
01.01.2019 – 31.12.2019: 0,259 kr./kWh

Besparelse (ekskl. moms)
01.01.2019 – 31.12.2019: 0,625 kr./kWh

Eksempel: I en el-opvarmet bolig, der gennemsnitligt bruger 15.000 kWh til opvarmning, giver det en årlig besparelse på over 8000 kr. inkl. moms.