Backendudvikler

Backend-udvikler – vil du være international ekspert i El-biler

Python. Linux. Grøn energi. Tesla. Jaguar. Audi og mange flere… Sitrer det allerede i fingerspidserne?

Tag del i vores internationale rejse mod smartere ladeløsninger og en grønnere fremtid – og bliv ekspert i El-biler, automation og smart grid.

Du behøver ikke arbejde for Tesla for at arbejde med luksusbiler. Som backend-udvikler er du med til at skabe smartere ladeløsninger for Jaguarer, Audier, Teslaer og mange andre – og samtidig er du med til at skabe en grønnere fremtid.

Velkommen til True Energy

Vindmøller og solenergi er 2 fremragende energiformer. De udleder ikke noget CO2, mens de producerer strøm. Men hvad gør vi, når der ikke er nogen, der bruger strømmen? Vores svar er vores app. Den starter opladning af elbiler, når strømmen er billigst – for det er der, der er mest af den.

Du bliver en del af et tæt team på 16. Sammen med vores 4 andre backend’ere og 8 frontend’ere videreudvikler du vores system, så vi i første omgang får flere bilmærker med og tilbyder løsninger inden for smart homes og smart heating. Vi har kæmpe ambitioner, for det her kan ændre hele vores elsystem,

Skab koden, der kobler os sammen med elbilerne

I første omgang skaber du koder, som får flere bilmærker med i vores service. Vi har strategiske samarbejder med globale leverandører i el-bil industrien, el-selskaber og ladeboksproducenter.

Sammen med dine dygtige kolleger finder du ud af, hvordan vi bedst skaber løsningen. I Scrum, GitHub flow og DevOps er det dig og dine udviklerkolleger, som sammen skaber løsningen fra idé til implementering. Du er med i hele processen, så du researcher, bliver inspireret, sparrer med dine kolleger og prøver dine idéer af.

Mere konkret bliver dine opgaver, at du:

  • kobler flere biler på, så også Audi, KIA, Hyundai, VW, Jaguar, Mercedes og mange flere kan oplade bilen intelligent 
  • kobler flere ladebokse på vore platform fx Charge-amps, EV Boks, Alfen mv.
  • Udvikle løsninger til styring af B2B bilflåde-opladning.
  • udvikler algoritmer for kapacitet, så vi indgår på de bedste vilkår i frekvensreguleringen i det danske elnet.

Der er et kæmpe potentiale i at skabe et smart grid, hvor elbilernes batterier arbejder sammen med elnettet, vores varmepumper, gulvvarme og batterier i hjemmet. Det er den vision, vi er ved at realise i Danmark og resten af verden.

Udvikler med erfaring, der vil lære meget mere

  • Du er hjemme i Python og JavaScript i Linux.
  • Du har erfaring, så du kan researche og udvikle løsninger samt drive dem selv.

Du er samtidig klar på at lære, for vi kører også Docker, Kubernetes og Helm, og vi bruger PostgreSQL, Fastapi med pydantic og generelt mypy, kinesis, redis.

Samtidig kan vi rigtigt godt lide solidt håndværk og en antidogmatisk tilgang til gode ideer, DDD, TDD, FP og lignende forkortelser.

Der er en fordel hvis du selv kører el-bil, har solceller på taget eller har anden erfaring fra energibranchen.

Vore nye kontor ligger i Forskerparken Deep Tech i Hørsholm.

Vi synes løn og ansættelsesvilkår er attraktive – og så er arbejdsområdet virkelig spændende!

Interesseret?

Du er velkommen til at ringe eller maile til Jakob Sand, hvis du har spørgsmål til stillingen på 31 78 77 30 eller jks@trueenergy.io.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til Jakob.

 Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om True Energy

True Energy er et elselskab, der arbejder for at fremme den grønne omstilling af Danmarks energiforbrug. Vi har udviklet en app og platform, der integrerer med elbiler, så kunderne helt automatisk kan oplade deres elbil, når strømmen er klimavenligt produceret og billigst. Via vores Energy Management System kobler vi desuden elbilerne sammen i et kæmpe virtuelt batteri, som indgår i balancekraften i det danske elnet og dermed skubber det samlede danske elforbrug i en grønnere retning.

Vi leverer vores løsninger til et internationalt udpluk af elselskaber og forhandlere.

Bliv kunde hos True Energy og få de lave timepriser, som vist i appen. Det er nemt at skifte til True Energy! Det er gratis og kræver ingen nye installationer.